Professor type ved tavle med masser af udregninger
start på hovedindhold

Gode råd til sorteringslogistikken

Det kan være svært at overskue, hvor man skal starte. Vi har lavet en tjekliste, der hjælper jer i gang.

Skab overblik

  • Hvilke typer og mængder af affald opstår der i de enkelte rum?
  • Hvilke skraldespande mangler I? Og hvor store skal de være?

Bestem placering

  • Placér gerne de forskellige skraldespande ved siden af hinanden, så det er nemt at vælge rigtigt, når man står med affaldet i hånden.
  • Lav evt. strategisk placerede affaldsstationer.

Anskaf skraldespande

  • I bestemmer selv, hvilke skraldespande I vil bruge, og I skal selv afholde udgifterne til dem.
  • Kan I evt. bruge af det udstyr, I har i forvejen?
  • Kan I lave skraldespande selv? Fx poser/tasker på knage, papkasser o.lign. For skoler kan faget håndværk og design evt. inddrages
  • Eller er det nødvendigt at købe nyt?
  • Husk at jeres affaldssystem skal være både bruger- og rengøringsvenligt.

Vejled synligt

Fordel ansvar for driften

  • Afklar hvem, der skal tømme de forskellige skraldespande.
  • Afklar hvem der sørger for opfyldning af skraldeposer ved den enkelte skraldespand.
  • Samt hvem der står for at bestille poser til madaffald hjem til institutionen.
  • Vær sikker på, at alle ved, hvem der er ansvarlig for hvad.

Informér

  • Informer alle involverede parter om, at I nu skal til at sortere mere affald fra til genanvendelse. Det kan f.eks. være medarbejdere, børn/unge, brugere, rengøringspersonale, teknisk service og forældre.
  • Lav meget gerne en form for opstartsevent.

Udendørs affaldscontainere

  • Sørg for at I har mulighed for at sortere i de 10 lovpligtige affaldstyper både indenfor og i de udendørs affaldscontainere pr maj 2024.
  • Mangler I affaldscontainere eller har behov for at justere på størrelsen af beholderne, kontakt da venligst Affaldskontoret på affald@randers.dk.
  • Benytter I en anden affaldsaktør end Randers Kommune, kontakt da venligst dem i stedet.
  • Ved placering af nye affaldscontainere - husk at overholde kravene til adgangsforhold.

Skab forståelse og indsigt

Følg op og justér

  • Alle nye vaner og systemer kræver tilvænning, så følg op efter noget tid og juster hvis der er behov.
  • Lav tilbagevendende opfølgning hvert år for at sikre, at alle skraldespande er intakte og at jeres nye affaldssorteringsvaner stadig sidder lige i skabet.