start på hovedindhold

Æblemosteri

Lav den lækreste, friske æblemost hos Randers Naturcenter om efteråret.

Om efteråret når det er æbletid, kan man nemt selv lave den lækreste, friske æblemost. Det kan I prøve på Randers Naturcenter.

Vi sørger for æbler i begrænset omfang og har de nødvendige redskaber, der skal bruges. Dertil får I vejledning om, hvordan man gør. Som afslutning nyder I smagen af jeres produkt.

Vi kan få en snak om æblesorter og forskel på den æblemost, I selv har lavet, og æblemost, man kan købe.

I er meget velkomne til selv at tage æbler med.

Tid på året: Slutningen af september til oktober.

Tidspunkt: Alle hverdage kl. 09.00-14.30.

Varighed: Ca. 2 timer.

Book gerne i god tid i forvejen - så har I størst mulig chance for at få jeres ønske opfyldt. I booker aktiviteten ved at kontakte Naturcentret på tlf. 89 15 47 48 eller mail naturcenter@randers.dk

Aktiviteten er gratis for Randers Kommunes borgere og institutioner.

I skal selv sørge for transport til Randers Naturcenter, Gudenåvej 20, 8920 Randers NV.